I Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd, Region Nordjylland opslås to 4-årige uddannelsesstillinger til besættelse den 1. december 2022. Der er tale om fuldtidsstillingerPsykiatrien er et speciale i stadig udvikling med mange spændende, forskelligartede opgaver. Som psykolog i uddannelsesstilling i Psykiatrien får du en enestående mulighed for at udforske specialet og på samme tid uddanne og dygtiggøre dig inden for udredning og behandling af psykopatologi.
Ud over det kliniske arbejde er der et fastlagt kursusforløb samt supervision gennem hele det 4-årige uddannelsesforløb til specialpsykolog i psykiatri. I ansættelsestiden vil du have din hverdag i forskellige ambulatorier og sengeafsnit med henblik på at sikre erfaring og kompetencer inden for det brede spektrum af psykiske lidelser
Om jobbetI din ansættelse vil du indgå i arbejdet i et tværfagligt team, og de psykologfaglige opgaver relateret til udredning og behandling. Konkrete opgaver er f.eks.:
- Udredning i form af psykologisk undersøgelse
- Semi-strukturerede interviews, anamneseoptagelse, anden psykopatologisk udredning
- Behandlingsopgaver, f.eks. individuel terapi og gruppeterapi
- Psykoedukation
- Undervisnings- og supervisionsopgaver
- Pårørendeinddragelse og samarbejde
- Samarbejde og rådgivningsopgaver i forhold til eksterne samarbejdspartnere
I hverdagen vil du få samarbejde med andre psykologer og sygeplejersker, læger, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sekretærer m.fl. Klinikken har desuden mange studerende. Det er vigtigt, at du er åben overfor tværfaglig opgaveløsning og samarbejde.
Der er ca. 15 kursusdage pr. år (overvejende eksternat), hvor selve kurset ligger i arbejdstiden, mens transport og evt. overnatning er for egen tid, ligesom der må forventes egen tid til kursusforberedelse.
Du kan læse mere om uddannelsen på
www.specialpsykologuddannelsen.dk.
Om dig
- Det er et formelt krav, at du er autoriseret psykolog. Psykologer uden autorisation tages ikke i betragtning
- Du har erfaring med udredning og behandling
- Gerne erfaring med psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri
- Gode samarbejdsevner og engagement for det tværfaglige samarbejde
- Evne og vilje til at arbejde i et refleksivt miljø
- Gode eksekutive funktioner
Vi tilbyder
- En udviklingsorienteret klinik, der giver dig mulighed for og støtte til faglig og personlig udvikling med supervision og kompetenceudvikling
- En klinik, der vægter kvalitet i såvel behandlingsarbejdet, som i samarbejdet internt og eksternt
- Gode kolleger og et godt arbejdsklima
- Spændende opgaver i hverdagen
- En mødestruktur, der bevidst understøtter både monofaglig og tværfaglig udvikling
Om osArbejdet i klinikken bygger på Psykiatriens overordnede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP)
, og vi tilstræber hele tiden at styrke fagligheden og det tværfaglige samarbejde internt samt samarbejdet med primærsektoren eksternt.
Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
Områderne Akut Psykiatri, Mani og depression, Angst- og Personlighedspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrien og Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg sammen med Klinikledelsen og mange af klinikkens funktioner. Psykose-lidelser har til huse på Brandevej i Aalborg Øst.
Vil du vide mere?Yderligere oplysninger om stillingerne kan i ugerne 28 til 30 fås ved henvendelse til Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen, Birte Mikkelsen på telefonnummer 21620022. Fra uge 31 sker henvendelse til uddannelsesansvarlig specialpsykolog Ulla Fogh Bakke på mail
ulla.fogh.bakke@rn.dk eller personaleansvarlig specialpsykolog Ditte Lammers Vernal på mail
dhl@rn.dk.
Det praktiske
Ansættelse: 1. december 2022
Ansøgningsfrist: 25. august 2022
Antal stillinger: 2
Tidsbegrænsede fuldtidsstillinger (4-årige uddannelsesstillinger)
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 19. september 2022
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning på max 1 A4-side med udgangspunkt i den faglige profil herunder de 7 psykologroller, som du kan læse mere om på
www.specialpsykologuddannelsen.dk.
Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
Om Region NordjyllandRegion Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på
www.rn.dk.
Søg job