Vi har ansat de første sygeplejersker til vores nye spændende delestillinger mellem hhv. Hæmatologisk Ambulatorium og Hæmatologisk Sengeafsnit. Skal du med her i anden omgang?
Vil du være en del af en højtspecialiseret hæmatologisk afdeling, hvor vi arbejder sammen på tværs af ambulatorium og sengeafsnit? Og kan du se dig selv være med til at forme og udvikle en ny samarbejdskultur til gavn for både patienter og personale – så er det lige dig vi mangler.Som noget nyt har vi oprettet delestillinger, hvor du arbejder ca. halvdelen af tiden i ambulatoriet og ca. halvdelen af tiden i sengeafsnittet. Vi forestiller os et rul, hvor du hver 3. uge hen over en weekend arbejder 6–7 dage i sengeafsnittet. De resterende vagter vil være dagvagter i ambulatoriet. Af de 6–7 dage i sengeafsnittet vil op til 3 dage kunne være vagtarbejde, som enten kan afvikles hen over weekenden eller i hverdagene alt efter ønske.Vi er dygtige til, og værdsætter, det tværfaglige samarbejde, og bidrager alle til det gode patientforløb. Vi er dygtige til at kommunikere, både med hinanden og med vores patienter og pårørende. Som sygeplejerske hos os bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi sætter barren højt for den sygeplejefaglige behandling og udviklingen af denne. Vi har et godt arbejdsmiljø med plads til alle, og vi prioriterer udvikling og trivsel af både den enkelte og fællesskabet, og vi glæder os til tage imod nye kollegaer.Gør en forskel hos osVi er et spændende og velfungerende afsnit, hvor vi modtager både elektive, subakutte og akutte patienter. For at understøtte sammenhængende patientforløb, har vi et tæt samarbejde mellem ambulatorium og sengeafsnit, da mange af vores patienter veksler mellem at være ambulante og indlagte. Du bliver en del af et hold af engagerede sygeplejersker, hvor nogle er nyuddannede og andre har mange års erfaring.
Vi har, i forhold til de store diagnosegrupper, etableret tværfaglige diagnoserelaterede teams, som sikrer, at vi er på forkant med udviklingen inden for behandling og pleje til patienterne, og at vi kan yde en høj specialiseret sygepleje. Vi har et stort udviklingsfokus på (videre)udvikling af patientforløb, palliation, kvalitet, arbejdsgange og arbejdsmiljø.
Som sygeplejerske hos os vil du opleve kolleger, der er meget engagerede og som har et højt fagligt niveau. Vi vægter desuden plads til humor og socialt samvær, som vi mener har stor betydning ind i en sommetider travl hverdag. Vi er optaget af at skabe en god trivsel med udgangspunkt i medansvar, medindflydelse og fællesskab.
Afsnittene har tilknyttet UUU-sygeplejersker med ansvar for uddannelse, undervisning og udvikling, kliniske vejledere og en praktikvejleder. Vi uddanner SOSA-elever og sygeplejestuderende på 1., 2. og 6. semester.
Om digVi leder efter dig, der har interesse i at arbejde med kontinuitet i patientforløb og som har blik for eventuelle muligheder for forbedringer af overgangene mellem ambulatorium og sengeafsnit. Du er åben og positiv, og er dygtig til at kommunikere, både med patienter og med dine kollegaer. Du har gode tværfaglige samarbejdsevner, er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt, også når situationen kræver handling her-og-nu. Herudover ønsker vi os kollegaer, der:
- prioriterer og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- har lyst til personlig udvikling, og som bidrager til udviklingen af den kliniske sygepleje.
- deltager aktivt og positivt i forandringsprocesser og bidrager til, at vi kommer i mål.
Vi tilbyder dig…En spændende og uforudsigelig hverdag, som er baseret på høj faglighed og et supergodt kollegialt samarbejde. Du får mange erfarne og engagerede kollegaer, og ledere der bakker op om, og fremmer både faglig udvikling og det sociale fællesskab. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til medindflydelse og medinddragelse, som igen baserer sig på tillid og gensidig dialog. Vi tager godt imod dig, når du kommer, og du bliver tilknyttet kliniske makkere, ligesom der altid vil være en erfaren kollega, du kan sparre med. Som nyuddannet/eller ny på hospitalet, kan du deltage i kursusforløbet Godt fra Start.
Du kan læse mere om at være sygeplejerske i Region Nordjylland og Godt fra Start herOm osHæmatologisk Speciale er en del af Klinik Kirurgi og kræftbehandling på Aalborg Universitetshospital. Hæmatologisk Speciale har højt specialiseret landsdelsfunktion inden for hæmatologi, og modtager derfor patienter fra hele Region Nordjylland. De hæmatologiske sygdomme er primært leukæmi, lymfekræft, myelomatose og anæmi, hvor behandlingen primært er medicinsk kræftbehandling.
Ambulatoriet er et aktivt afsnit, hvor der ydes kompleks sygepleje i en travl hverdag, der er præget af mange sygeplejefaglige udfordringer. Primære opgaver i afsnittet er observation og pleje af den akut syge patient, information til patienter, indgift af kemoterapi og antistoffer, telefonkonsultationer, blodtransfusioner, knoglemarvsundersøgelser, lumbalpunkturer o.m.a. Desuden modtages indkaldte og akutte hæmatologiske patienter til indlæggelse i sengeafsnittet via ambulatoriet.
Sengeafsnittet er normeret til 27 senge. Sengeafsnittet modtager patienter til behandling af hæmatologiske sygdomme, samt pleje og behandling af bivirkninger, som opstår i forbindelse med sygdom og behandling. Udover den basale sygepleje er der opgaver f.eks. i form af indgift af kemoterapi, og infusion af stamceller. Afsnittet rummer hele spektret fra den selvhjulpne patient, til den kronisk og/eller akut dårlige patient med behov for fuld hjælp.
På hverdage modtages patienterne via afdelingens modtagelse beliggende i Hæmatologisk Ambulatorium. Aften/nat/weekender og helligdage modtages patienterne via FAM, hvorfra de kommer direkte i sengeafsnittet.
Specialet består af et sengeafsnit, et ambulatorium og en forskningsenhed, herunder en klinisk forskningsenhed med henblik på protokollerede behandlinger.
Dit primære ansættelsessted er enten Hæmatologisk Sengeafsnit eller Hæmatologisk Ambulatorium.
Du kan læse mere om os herVil du vide mere?Så kan du kontakte afsnitsledende sygeplejerske Christina Andersen, Hæmatologisk Sengeafsnit, på tlf. 9766 3866 eller afsnitsledende sygeplejerske June Korup, Hæmatologisk Ambulatorium på tlf. 9766 3865.
Praktisk:Vi forventer at afholde samtaler mandag den 26.04.21, og der er opstart i jobbet den 1. juni 2021 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR.
Arbejdstid: Stillingerne er på fuld tid eller efter aftale.
Arbejdstiden vil indtil videre være dag, aften og nat, eller evt. kun 2-skiftet vagt med en daglig arbejdstid på 7,5-8 timer. Du har weekendvagt hver 3. weekend. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.
Se skabelon på PersonaleNet inden du indtaster dit jobopslag. Her finder du tekst, som du skal bruge HVER gang du opretter et jobopslag.
Find skabelonen ved at søge efter "Lav din jobannonce" på PersonaleNet.
Om Region NordjyllandRegion Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på
www.rn.dk.
Søg job