Hvad er telemedicin?
Telemedicin dækker over forskellige typer af sundhedsydelser, som bliver understøttet digitalt. Det betyder, at du som patient og den sundhedsfaglige er uafhængige af et fysisk møde. Du indsender informationer om din egen tilstand. Dette kan ske via måleresultater, dine svar på spørgsmål, billeder eller videosamtaler. Den sundhedsfaglige får derved mulighed for at følge dig i dit eget hjem, behandle dig i dit eget hjem og rådgive dig i dit eget hjem.
I TeleCare Nord sendes dine målinger og svar på spørgsmål trådløst via en tablet. Dette bliver sendt til det sundhedsfaglige personale i kommunen eller på hospitalet. Det sundhedsfaglige personale følger dine målingerne og deres udvikling. Hvis målingerne ændrer sig, vurderer vi sammen, om der er grundlag for at justere i behandlingen eller om der er brug for en anden indsats.