Når du har modtaget en invitation til at blive vaccineret, kan du bestille en tid på www.vacciner.dk. Du SKAL bestille tid på forhånd. Du kan IKKE bestille tid til vaccination, før du har fået besked.
Regionen opretter løbende nye tider til booking på www.vacciner.dk, når der er sikkerhed for, at der er vacciner til det. Her i starten er der kun tider få dage frem i tiden, fordi der kan opstå usikkerhed om, hvilke dage vaccinerne bliver leveret, og dermed hvornår der kommer flere vacciner på lager.
Hvis du oplever, at du ikke kan finde en ledig tid, opfordres du til at komme tilbage dagen efter. Der lægges løbende nye tider op, og alle der er blevet inviteret vil få mulighed for at blive vaccineret i en af de nærmeste uger.
Bestil tid
Hjælp til tidsbestilling
Har du behov for hjælp til at bruge vacciner.dk, kan du kontakte supporten på Sundhed.dk pr. e-mail eller telefon 44 22 07 27, e-mail: vaccinersupport@sundhed.dk
BEMÆRK: Sundhed.dk kan desværre ikke se ledige datoer, ventetider, booke dine tider eller ændre dine tider.
Borgere uden NemID
Hvis du har fået en invitation til vaccination, men ikke har NemID, kan du få hjælp til at bestille tid ved at kontakte Region Nordjyllands Corona-hotline :
Tlf. 97 64 84 63
Mandag-fredag 8.00-17.00
Weekend kl. 8.00-15.30
Helligdage kl. 8.00 – 13.30
BEMÆRK: Praktiserende læge/vagtlæge kan IKKE hjælpe med tidsbestilling.
Beboere på plejehjem og sundhedspersonale
Beboere på plejecentre og personale i sundhedsvæsenet og ældreplejen får tilbudt vaccination fra deres institution eller arbejdsplads.