Regionerne har vedtaget, at der hvert andet år skal være brugerundersøgelser på de sociale botilbud, som regionerne driver.
Formålet med brugerundersøgelserne er at få viden om borgernes oplevelser og vurderinger af de regionale tilbud. Undersøgelserne gennemføres hvert andet år, hvorved der er mulighed for at sætte systematisk fokus på udviklingen af kvaliteten set fra et borgerperspektiv.
Brugerundersøgelserne skal ses i sammenhæng med de øvrige kvalitetstiltag og kvalitetsprojekter, som Region Nordjylland har igangsat med henblik på at fastholde og udvikle den faglige og organisatoriske kvalitet. Resultaterne for det enkelte tilbud indgår i arbejdet med at forbedre kvaliteten af tilbuddenes indsatsen.
Konceptet for brugerundersøgelse indeholder seks temaer, som tilsammen skal belyse den borgeroplevede kvalitet. De seks temaer er udvalgt ud fra, at de skal give mening i en undersøgelse af borgernes perspektiv. Temaerne er oplistet her med de bagvedliggende standarder i Kvalitetsmodellenangivet i parentes. Undersøgelsens temaer er:
I Region Nordjylland deltager følgende tilbud i undersøgelserne:
-
Bostedet Solsiden
-
Bostedet Aars
-
Bostedet Hadsund
-
Bostedet Kærvang
-
Bostedet Brovst
-
Autismespektrumforstyrrelser, Sødisbakke
-
Domfældte og Kriminalitetstruede, Sødisbakke
-
Særforanstaltninger, Sødisbakke
-
Psykiatri og Udviklingshæmning, Sødisbakke
-
Komplekse Udviklingsforstyrrelser, Sødisbakke
-
Aktivitets- og botilbud, CDH
-
Specialbørnehjemmene
-
Neurocenter Østerskoven
-
Den Sikrede Institution Kompasset
Brugerundersøgelser
Undersøgelserne foretages på baggrund af kvalitative metoder. Der veksles mellem brug af følgende metoder:
-
Interview
-
Fokusgruppeinterview
-
Deltagende observation
Metodevalget afgøres i henhold til tilbuddets målgruppe. Det betyder, at alle tilbud og alle borgergrupper kan være repræsenteret i undersøgelserne.
Undersøgelserne foretages af uddannede fagpersoner, der har kendskab til såvel metoderne som tilbuddenes målgrupper. DEFACTUM i Region Midtjylland har en sekretariatsfunktion i forbindelse med undersøgelserne. I hver region er der desuden en tovholder på opgaven i administrationen.
For mere information vedrørende den fællesregionale ramme for brugerundersøgelser klik her.