Jurist med særlig interesse for Patienterstatning til Region Nordjyllands største arbejdsplads

Brænder du for juridisk rådgivning i krydsfeltet mellem det sundhedsfaglige og juraen? Region Nordjyllands Juridiske Kontor søger en jurist, som i tæt samarbejde med en lægefaglig konsulent kan sikre, at patienterne i Nordjylland får den erstatning de har ret til, og at vi i regionen til enhver tid lærer så meget som muligt af de sager, hvor vi udbetaler erstatning.

Samtidig er der en større opgave i forbindelse med implementeringen af den nye reform på arbejdsskadeområdet, samt ad hoc bistand i ansvarsskadesager.

Dine opgaver bliver derfor primært:

I Patienterstatningssagerne
  • Gennemgang af nye afgørelser fra Patienterstatningen med henblik på vurdering af hvilke sager, der skal ankes samt udarbejdelse af anken
  • Dette indebærer løbende kontakt til det sundhedsfaglige personale på hospitalerne ift. drøftelser af patienterstatningssagernes materielle indhold
  • Udarbejdelse af genoptagningsanmodninger til Patienterstatningen
  • Besvarelse af høringer over speciallægeerklæringer i samarbejde med læger
  • Bistå med udbredelse af læring til hospitalerne på baggrund af Patienterstatningssagerne med fokus på bl.a. tendenser, behov for praksisændring, fokus på gennemgående problematikker, løsningsforslag til forbedringer,
  • Deltagelse i netværk og samarbejdsfora i regionen og på tværs af regionerne med henblik på håndtering af landsdækkende problematikker vedr. patienterstatning
I arbejdsskadesagerne
  • Varetage implementeringen af den nye arbejdsskadereform
  • Medvirke til udarbejdelse af retningslinjer til internt brug
  • Løbende juridisk rådgivning til hele organisationen
I ansvarsskadesagerne
  • Rådgivning og sparring til sagsbehandlerne
  • Juridisk vurdering af et evt. erstatningsgrundlag
For alle sagstyper skal du forvente at
  • blive bedt om at udfærdige høringssvar i forbindelse med udkast til ny lovgivning,
  • blive involveret i orientering til øverste administrative niveau og politikerne
  • skulle samarbejde med advokater, når erstatningssagerne medfører sagsanlæg
Udover den juridiske opgave kræver jobbet en forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation. Samtidig er det vigtigt, at der til stadighed er en tæt dialog med det sundhedsfaglige personale på hospitalerne.

Juridisk Kontor som arbejdsplads

Juridisk Kontor er en del af JURA som beskæftiger i alt ca. 40 medarbejdere fordelt på Offentligretligt Team, Privatretligt Team, Strategisk Indkøb, Region Nordjyllands forsikringskontor samt Kontraktenheden.

Den ledige stilling ligger i forsikringsteamet, hvor teamets 3 øvrige medarbejder håndterer den daglige sagsbehandling inden for patienterstatningsområdet, arbejdsskadeområdet samt alle forsikringsretlige henvendelse. I er to jurister på opgaven, hvor den stilling som nu skal besættes i udgangspunktet udelukkende beskæftiger sig med ovennævnte opgaver, men det vil ske i tæt samarbejde med de øvrige jurister og særligt juristerne i offentligretligt team, som er vant lignende opgavetyper.

I Juridisk Kontor løser vi vores opgaver under møder fysisk/virtuelt – nogle gange i form af oplæg, ved besvarelse af mail- og telefonhenvendelser samt ved sagsbehandling.

Måden vi arbejder på, er præget af:
  • et højt fagligt niveau
  • tværfagligt og dialogbaseret samarbejde med regionens øvrige afdelinger og sektorer, herunder hospitalerne.
  • uhøjtidelig omgangstone, godt humør og gode kollegaer
  • engageret og serviceorienteret tilgang til vores samarbejdspartnere
  • høj grad af intern og ekstern sparringsmulighed
  • netværksbaseret samarbejde med øvrige regioner og andre offentlige myndigheder
Din profil

Vi forventer, at du er uddannet cand.jur., gerne med erfaring inden for patienterstatningsområdet eller som minimum har beskæftiget dig med Klage- og erstatningsloven, samt arbejdsskadeområdet.

Herudover forventer vi, at du:
  • er god til at formidle kompliceret juridisk stof – både skriftligt og mundtligt – til personer, som ikke nødvendigvis besidder juridiske indsigt og viden
  • vil sætte pris på, at dit daglige arbejde vil involvere sundhedsfagligt personale
  • trives med skriftligt arbejde og sætter en ære i at levere et gennemarbejdet produkt
  • kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver
  • har en god forretningsforståelse og praktisk tilgang til konkrete løsninger, som fx skal kunne fungere i en travl hverdag på regionens hospitaler.
  • af natur er inddragende og empatisk
  • sætter pris på en uformel omgangstone og kan bevare dit gode humør, også når vi har travlt
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Dorte Bøgild tlf. 24 40 79 22 eller juridisk specialkonsulent Anne Merethe Christensen tlf. 29 45 11 32.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt eventuelle individuelle tillæg afhængig af kvalifikationer.

Ansøgningsfrist: Din ansøgning vedlagt C.V., eksamensbevis og øvrige dokumenter skal være os i hænde senest den 31. maj 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24.

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat fra 1. september 2024 eller tidligere.

Regionen som arbejdsplads

Region Nordjylland er en stor offentlig myndighed som først og fremmest driver sundheds- og sygehusvæsen.

Ca. 15.000 medarbejdere er i det væsentligste beskæftiget med at drive sygehuse, sikre lægedækning og drive større socialpsykiatriske institutioner.

Jura yder specialiseret juridisk rådgivning til alle organisationens enheder, herunder regionens hospitaler og institutioner. Der er jurister i andre afdelinger af regionen, som f.eks. varetager opgaver i forbindelse med personalejura og psykiatri- og socialområdet

Størrelsen af organisationen og kompleksiteten i de mange juridiske opgaver gør, at stillingen byder på mange udfordrende og interessante opgaver for en jurist med interesse for særligt det offentligretlige område.

Regionen er en arbejdsplads, hvor der lægges stor vægt på, at medarbejderne trives i en travl hverdag. Vi har flekstid og gode muligheder for hjemmearbejde. På grund af organisationens størrelse og kompleksiteten i opgaverne er der særdeles gode muligheder for at udvikle sig i jobbet.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt