Jordemødre til sommervikariater på fødegangen, Aalborg Universitetshospital

Jordemødre til vores fantastiske team på fødegangen, Aalborg Universitetshospital
Vi søger sommervikarer til jordemoderstillinger på fødegangen Aalborg Universitetshospital. Stillingerne er åbne til besættelse fra 1.juli 2024 til 30. september 2024

Hvis du kunne tænke dig at blive en del at vores fantastiske team på fødselsområdet på Aalborg Universitetshospital, så har du nu muligheden.

Vi søger jordemødre til fødegangen på Aalborg Universitetshospital. Da du bliver ansat som sommervikar vil du primært være tilknyttet fødegangen, der vil dog være være mulighed for at ønske en kombination med andre funktioner, hvis du har særlig lyst til eller erfaring med disse.

Vi prioriterer vores medarbejderes trivsel højt og ønsker en arbejdsplads, hvor der er muligheder for forskellige funktioner igennem arbejdslivet også for sommervikarer.


Om os
Fødselsområdet på Aalborg Universitetshospital udgør Region Nordjyllands største fødested. Vi er et højt specialiseret fødested, hvor der årligt varetages funktioner for ca. 3.500 gravide, fødende og barslende kvinder og familier. Herunder varetages også føtalmedicinske undersøgelser samt varetagelse af regionens familieambulatorium. På fødegangen er der en afdelingsjordmoder til stede i alle vagter, som er sparringspartner i det daglige og som deltager i alle komplicerede forløb. Du vil få tildelt én af dem som tovholder for dit opstartsforløb.


På fødselsområdet er vi 150 engagerede jordemødre, sygeplejersker og assistenter, der arbejder med høj faglighed og i et godt tværfagligt samarbejde med vores dygtige læger og sekretærer, og øvrige samarbejdspartnere. Vi har tre udviklingsjordemødre der dækker graviditet, fødsel og barsel.

Hovedparten af vores jordemødre arbejder i kombinationsstillinger med udgangspunkt i deres egne ønsker til funktioner. Vi uddanner kommende kollegaer, og har dermed højt fokus på uddannelsesopgaven af både jordemoderstuderende, sygeplejerskestuderende og lægestuderende i vores kliniske praksis. Derudover har vi generelt fokus på at være en lærende og udviklende arbejdsplads for alle, hvor der er plads til faglige dialoger og et godt samarbejde i hver vagt. Som jordemoder i Aalborg vil du opleve et godt arbejdsmiljø, med plads til udvikling og plads til at ideer kan blomstre. Du vil opleve en arbejdsplads med opbakning omkring dig, på en måde, der støtter op om dig og dine muligheder for, at du kan udvikle dig.
 
 
Om dig
Du er uddannet jordemoder. Du er en holdspiller, og du har lyst til at indgå i et team, hvor vi lægger vægt på faglighed, udvikling og sammenhold. Du trives med at være jordemoder på en fødestue og vil gerne inddrage dine kolleger i dine jordemoderfaglige overvejelser. Måske har du et ønske om på sigt at arbejde i Aalborg og vil gerne bruge muligheden for at mærke, hvordan det er at være jordemoder her hos os.

Vores værdier
Vi bygger på regionens I-TOP værdier, og vi har et stort fokus på at skabe gode sammenhængende patientforløb, og vi løser opgaverne med empati for kvinderne, familierne og deres pårørende.

Vi tilbyder
Et team af kollegaer, der hver dag arbejder for gode forløb på fødselsområdet i høj kvalitet, i et tværfagligt samarbejde, med faglig udvikling og i et godt arbejdsmiljø.

Vi prioriterer alle medarbejderes trivsel højt og vi arbejder kontinuerligt for at skabe en arbejdsplads med mulighed for udvikling, og for variation inden for specialet igennem arbejdslivet. Vi har altid blik for både individet og for gruppen i vores prioriteringer. Vi har et enestående godt og tæt samarbejde mellem AMR- TR-ledelse. Samarbejdet bygger på anerkendelse og respekt.

Herudover tilbyder vi en veldrevet afdeling med fokus på høj faglighed, samarbejde og godt arbejdsmiljø.
Vi er bemandet så vi sikrer én jordemoder til én fødende, et kvalitetsparameter vi sætter meget højt, hvilket også ses i en høj patienttilfredshed
Det er vigtigste er helt sikkert at vi tilbyder verdens bedste kolleger og en glæde ved at komme på arbejde og være en del af vores arbejdsplads.
 
                   
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.
 
Oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os:

Line Hundebøl Nielsen, vicechefjordemoder og leder af fødegangen
Tlf.: 40 24 98 85
E-mail:  line.hundeboel.nielsen@rn.dk



 
Proces
Ansøgning, CV samt andre relevante bilag sendes elektronisk. 
Ansøgningsfrist : 24. maj
Ansættelsessamtale: afholdes onsdag d. 29. maj
Tiltrædelse: 1. juli

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt