Faglig koordinator til Løn og Personale

 
Har du erfaring med Løn og personaleadministration inden for det offentlige, og har du lyst til at være med til at gøre os endnu bedre end vi er i dag?
Motiveres du af at være med til at præge udviklingen og modsvare de ændrede krav som stilles inden for området, så kan vi tilbyde dig en dynamisk og udviklende stilling i Løn og Personale.

Vi søger en dygtig, erfaren og engageret medarbejder til koordinerings opgaver indenfor lønområdet.
I Løn og Personale har vi ansvaret for korrekt lønudbetaling til alle regionens ansatte. Vi ser os selv som en vigtig medspiller i samarbejde med regionens ledere og vagtplanlæggere med flere, og sætter en ære i at yde kvalificeret support. Vi har som organisation løbende fokus på professionelt samarbejde, udvikling af digitale løsninger og optimering af arbejdsgange.

Om jobbet
I Løn og Personale er hverdagen præget af varierende opgaver og tværfagligt samarbejde.
Du vil blandt andet komme til at arbejde tæt sammen med vicekontorchef og de øvrige koordinatorer omkring følgende opgaver:
  • Koordinering af opgaver i forbindelse med barsel, sygdom og fravær.
  • Sparringspartner for konsulenterne i Løn og Personale i forhold til de faglige opgaver.
  • Sørge for opfølgning på faglige tiltag vi har gang i og sikre, at vi når i mål til rette tid.
  • Gribe ad hoc-opgaver/situationer som opstår og sikre iværksættelse af relevante tiltag hos konsulenter i teamet.
Opgavesammensætningen vil løbende kunne ændre sig, men som udgangspunkt vil du have ansvar for at igangsætte initiativer indenfor:
  • Kompetenceudviklingstiltag
  • Opdatering af vejledninger og procedurebeskrivelser
  • Fokus på at optimere arbejdsgange og digitalisering
  • Fokus på vidensdeling på tværs af teamet.

Vi søger en person, som er:
  • Erfaren inden for lønområdet og gerne inden for offentlig lønadministration.
  • Pragmatisk og får tingene til at ske samtidig med, at du er struktureret og har fokus på detaljen.
  • Vi forestiller os at du finder stor glæde i at tage ansvar for at koordinere opgaver og tiltag indenfor området.
  • Det er naturligt for dig at samarbejde på tværs af fagligheder i organisationen.
  • Er serviceminded og arbejder proaktivt, selvstændigt og systematisk, er imødekommende og trives med at være opsøgende i forhold til kolleger og samarbejdspartnere.
  • Gode evner for såvel skriftlig som mundtlig kommunikation.
  • God til det relationelle, god til at samarbejde og koordinere.
  • Har humor, godt humør og lyst til at indgå i både faglige og sociale fællesskaber.
  • Du skal kunne trives i en omskiftelig hverdag, hvor der kan være mange bolde i luften og ofte korte deadlines.
Det vil desuden være en fordel hvis du har arbejdet med optimering af arbejdsgange og processer i dit tidligere virke. Formår at sætte en tydelig faglig retning for konsulenterne og er inddragende i alle sammenhænge.     

Hvad kan vi tilbyde?
Du vil få spændende og varierende arbejdsopgaver samt gode udviklings- og karrieremuligheder. Du bliver en del af en ambitiøs organisation, hvor du får 45 kompetente og humørfyldte kollegaer at sparre med på daglig basis.
Vi værdsætter et godt fagligt og socialt miljø med en uformel omgangstone, en mangfoldig personalesammensætning og et udviklende miljø.

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst - enten HK eller AC, afhængig af uddannelse. Forventet tiltrædelse 1. maj.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte vicekontorchef Susanne Boelt på mobil 22957894 samt faglig koordinator Camilla Nørgaard Juhl-Nielsen på mobil 23808698.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt