Vi søger en energisk og ansvarsbevidst medhjælper til en stilling der i udgangspunktet er på fuld tid med ansættelse pr. 1. april 2023 eller efter aftale.
Intensivafsnittet har 7 pladser. Der modtages patienter fra de kirurgiske og medicinske specialer samt fra de andre intensive afsnit i regionen til intensiv pleje, observation og behandling.
Opvågningen har 12 sengepladser og hører organisatorisk sammen med intensiv og modtager patienter fra de kirurgiske specialer til postoperativ observation og pleje.
Det samlede personale udgøres foruden ledelsen af ca. 52 sygeplejersker og 2 medhjælpere. Herudover er der tilknyttet to sekretærer.
Intensiv og Opvågningsafsnittet har en travl og foranderlig hverdag. Afsnittene har et erfarent og engageret personale, der er motiveret både i forhold til de daglige opgaver og udvikling i afsnittet. Vi lægger meget vægt på at yde den bedste pleje og behandling med høj faglig kvalitet. Det er en opgave vi løfter i fællesskab, og hvor alle spiller en vigtig rolle. Desuden prioriteres det højt at udvikle afsnittet som en god og spændende arbejdsplads ud fra værdier som indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte
- Rengøring og montering af respiratorer, monitorer og andet udstyr
- Opfyldning af skabe på patientstuer og i birum
- Kontrol af varelager
- Elektronisk bestilling og modtagelse af varer
- Samarbejde på tværs med bl.a. sygeplejersker, læger og teknikere
Vi kan tilbyde dig
- Et alsidigt arbejde med mange udfordringer i en travl hverdag
- Individuel oplæring tilpasset dit behov
- Et godt kollegialt arbejdsfællesskab
- Udelukkende dagvagter, arbejde hver anden/tredje weekend og enkelte helligdage
Vi forventer af dig
- At du er ansvarsbevidst
- Kan arbejde selvstændigt og evner at have mange bolde i luften
- At du er robust og stabil
- At du har evne og vilje til at indgå i et åbent samarbejde
- At du kender og anvender IT
- At du vil bidrage positivt til et godt arbejdsmiljø
Vi lægger vægt på dine personlige egenskaber og der er ikke krav om nogen bestemt
uddannelses- eller erhvervsbaggrund.
Vil du vide mereYderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsledende sygeplejerske Heidi Andersen Tlf. 97 64 10 87 eller afsnitskoordinerende sygeplejerske Rikke Borregaard Tlf. 97 64 11 11.
Det praktiskeDer er ansøgningsfrist torsdag den 23. februar og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. februar eller efter aftale.
Om Region NordjyllandRegion Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på
www.rn.dk.
Søg job