Vi er blevet opnormeret og søger derfor en ny kollega.Bliver du tiltrukket af at arbejde på en afdeling i rivende udvikling og hvor det gode arbejdsmiljø er af højeste prioritet og hvor dine kollegaer bidrager til fællesskabet med forskellighed, humor og højt til loftet? Kan du svare ja til, at du trives godt med tværfagligt samarbejde med særlig interesse for den neurologiske patient og de kortere patientforløb, så har vi en ledig plads til dig lige nu. Gør en forskel for mange patienter på kort tidSom sygeplejerske hos os bliver en af dine vigtige opgaver hurtigt at opbygge gode og tillidsbaserede relationer til vores patienter og deres pårørende. Vi har et højt patientflow, hvor patienterne er indlagt i den akutte fase til udredning og behandling. Vi arbejder ud fra tildelt patientpleje.
Du bliver hurtigt dygtig til at samarbejde
Du bliver en del af et afsnit, hvor vi har det godt med hinanden og prioriterer det gode arbejds- og læringsmiljø højt. Vores erfaringer spænder bredt fra nyuddannede til de erfarne kollegaer – men fælles for os alle er, at vi har en høj faglighed og interesserer os for det vi laver. Vi har et tæt samarbejde med terapeuter, diætister, neuropsykologer med flere – og det tværfaglige samarbejde prioriteres højt. Vi har også et tæt samarbejde med vores neurologiske ambulatorier og apopleksiafsnittet. Dit primære ansættelsessted er Neurologisk Sengeafsnit, men for at understøtte sammenhængende patientforløb kan du eventuelt på sigt forvente at skulle arbejde i andre funktioner i Neurologisk afdeling.
Om dig Vi leder efter en kollega, der interesserer sig for det neurologiske speciale, den neurologiske patient og plejen af disse. Du har sikkert erfaring med tværfagligt samarbejde da vi har tætte samarbejder med forskellige faggrupper, herunder diætister, neuropsykologer og terapeuter. Vi har ligeledes tætte samarbejdsrelationer til de neurologiske ambulatorier og apopleksiafsnittet. Herudover kan du sikkert svare ja til følgende:
- Du er fagligt engageret og bidrager til den fortsatte udvikling af afdelingen
- Du besidder gode sociale og kommunikative evner, som du sætter i spil overfor patienter, pårørende og kollegaer.
- Du bidrager til den gode patientoplevelse og det gode arbejdsmiljø.
- Du bevarer roen og overblikket i kritiske og akutte situationer.
Vi tilbyderHos os bliver du en del af et højt specialiseret neurologisk speciale. Det er vigtigt for os, at du føler dig godt klædt på til at varetage dine opgaver, så vi sørger naturligvis for at du får en god introduktion og oplæring i afdelingen med udgangspunkt i det gode læringsmiljø og dine kompetencer.
Du får masser af mulighed for løbende udvikling, da vi hjælper og sparrer med hinanden på tværs af fagligheder og erfaringsniveau. Vi afholder undervisning og konferencer og udvikling hos os er ikke kun et buzzword, det er noget vi tager ret seriøst. Vi uddanner både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Og så kan vi tilbyde super gode kollegaer, en dedikeret ledelse og en mulighed for en hverdag med masser af godt kollegaskab.
Om osNeurologisk Afdeling udfører undersøgelse og behandling af patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv og øvrige nervesystem. Vi modtager patienter, med problemstillinger inden for blandt andet epilepsi, sklerose, encephalitis, hjernetumor, ALS, guillain barré og Parkinson.
Patienterne er primært indlagt i den akutte fase til udredning og behandling hvor efter de overflyttes til videre behandling eller udskrives. Ud over de akutte patienter har vi også en gruppe patienter med åben indlæggelse samt elektive indlæggelser. På Sengeafsnittet har vi 14 sengepladser, hvoraf 3 pladser er observationspladser, hvor patienterne skal overvåges 24 timer i døgnet.
Du kan læse mere om os herVil du videre mereKan du kontakte afsnitsledende sygeplejerske Christina Floor Holme på tlf. 97662266 eller Jytte I. Olsen på tlf. 97668572
PraktiskDer er ansøgningsfrist d. 22-3-2021, der afholdes samtaler løbende. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. Maj 2021. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR.
Dit primære ansættelsessted er Neurologisk Sengeafsnit, men du kan forvente, eventuelt at skulle arbejde ved andre afsnit under Neurologisk Afdeling. Dette sker altid ud fra en faglig begrundelse og med et varsel på minimum 4 uger.
Stillingen er med skiftende vagter, der arbejdes hver 3 weekend. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.
Om Region NordjyllandRegion Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på
www.rn.dk.
Søg job