Vil du stå i spidsen for en veldrevet klinik, som har en nøgleposition i kræftbehandlingen af de nordjyske patienter? Klinikken er kendetegnet ved mange patientkontakter og høj faglighed i patientforløbene, vi har forskning og uddannelse som prioriterede indsatser, og vi har engagerede og dedikerede medarbejdere. Vi skal bevare det gode udgangspunkt, og vi søger derfor en visionær og ambitiøs klinikchef, der i tæt samarbejde med klinikkens ledere og medarbejdere skaber retningen for fremtidens Klinik Kirurgi og Kræftbehandling. LedelsesopgavenSom klinikchef er du øverst ansvarlig for Klinik Kirurgi og Kræftbehandling, men du er ikke alene om opgaven. Du indgår i et samlet klinikledelsesteam, der består af yderligere en klinikchef og en viceklinikchef. I klinikledelsen lægger vi vægt på, at vi supplerer hinanden med vores forskellige fagligheder, og vi har et tæt teamsamarbejde om alle klinikkens opgaver. Vi kan ikke lykkes med opgaven alene, og derfor er det også et kendetegn for vores klinik, at vi prioriterer et tæt samarbejde med vores afdelingsledelser, så der sikres sammenhæng imellem organisationens ledelseslag. Uddrag af vores opgaveportefølje:
- Som klinikledelse har vi fokus på, at den samlede klinik arbejder fokuseret på at overholde aktivitetsmål, budgetter og politiske målsætninger, herunder også hospitalets fire pejlemærker, som fremgår af hospitalets strategi for 2021-2025. Dette indbefatter også overholdelse af udrednings- og behandlingsgarantien samt overholdelse af kræftpakkeforløb.
- Vi skal levere kvalitet i patientbehandlingen med fokus på udvikling, forskning, uddannelse og udvikling af patientbehandling og pleje, hvilket sker i et konstruktivt samarbejde med klinikkens afdelingsledelser og ledende medarbejderne.
- Vi skal sikre en sammenhængende klinik, der arbejder på tværs af specialer og klinikker og styrker det samlede Aalborg Universitetshospital. Det er f.eks. vigtigt med et tæt samarbejde med Klinik Diagnostik for at sikre, at patienterne får gavn af den hastige udvikling indenfor radiologien.
- Som formand i Klinik-MED er du en vigtig bidragsyder til en velfungerende MED-organisation, herunder at klinikkens medarbejdere oplever et højt informationsniveau og at beslutninger/anbefalinger fra MED-organisationen bliver inddraget i klinikkens beslutningsprocesser. Det gode samarbejde skaber fundamentet for et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere i hele klinikken, der bygger på regionens ITOP-værdier (Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme).
- Klinik Kirurgi og Kræftbehandling breder sig geografisk ud over matrikler i Hobro (kirurgi), Farsø (palliation) og Thisted (kirurgi, urologi og onkologi) ligesom vi også har et tæt samarbejde med Regionshospital Nordjylland inden urologi og kirurgi. Den geografiske afstand kræver et ekstra fokus på sammenhæng, samarbejde og et højt informationsniveau, hvilket klinikledelsen også er med at understøtte.
- Vi skal samarbejde med andre hospitaler og øvrige aktører i primærsektoren, og bidrage til effektive og sammenhængende patientforløb.
Kommende centrale opgaverNyt Aalborg Universitetshospital bliver snart klar til indflytning, og vi skal være til at tage de nye bygninger, muligheder og potentialer i brug. Det kræver, du i samarbejde med klinikledelsen forbereder dine ledere på opgaven, og får sat de nødvendige organisationsudviklende tiltag på skinner.
Cancerbehandlingen fra Aalborg skal på landkortet, og der er en fortsat væsentlig opgave i at markere klinikkens forskning og behandling i relevante nationale fora. Det forudsætter et tæt og strategisk samarbejde med den koordinerende klinikprofessor, så I får sat retning på og udvikler klinikkens forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det er med til at sikre udvikling og implementering af morgendagens patientbehandling.
Om digSom klinikchef er du først og fremmest leder og leder af ledere, hvorfor vi søger en kandidat med gode og veldokumenterede ledelsesfaglige kompetencer. Herudover er du dygtig til at facilitere samarbejde på kryds og tværs, og du baserer dit virke på tillid. Du skaber fremdrift og har ambitioner på både patienternes og hospitalets vegne, ligesom du er frontløber for en kultur, der skaber sammenhæng for patienten. Opsummeret søger vi efter en klinikchef, der står inde for følgende kvalifikationer og personlige egenskaber:
- Du har en relevant uddannelsesbaggrund og har indgående kendskab til sundhedsvæsenets opbygning og sammenhæng.
- Du har dokumenterede ledelsesfaglige kompetencer.
- Du kommunikerer tydeligt, nærværende, og troværdigt på alle niveauer.
- Du træffer beslutninger, der flytter noget på alle niveauer i klinikken.
- Du er helhedsorienteret og evner at se det samlede hospitalsperspektiv i et konstruktivt samarbejde med alle relevante samarbejdspartnere, såvel internt som eksternt.
Vi tilbyderVi er patientens hospital og en stor arbejdsplads for mange medarbejdere og studerende, hvor det skal være godt at være, uanset ærinde. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der også skal være plads til humor og medmenneskelighed. Som klinikchef bliver du en del af en stor og velfungerende klinik og en vigtig del af et dedikeret og omstillingsparat hospital, der gennem forskning, uddannelse og faglig udvikling tilbyder patienten den bedste behandling.
Læs mere om organiseringen i Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Vil du vide mere?For yderligere information kan du kontakte hospitalsdirektør for Aalborg Universitetshospital Jens Ole Skov på 97 66 13 00.
Det formelleStillingens titel er Klinikchef, Klinik Kirurgi og Kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital. Klinikchefen er en del af Udvidet Hospitalsledelse på Aalborg Universitetshospital og refererer til hospitalsdirektøren. Klinikledelsen i Klinik Kirurgi og Kræftbehandling består af to klinikchefer og 1 viceklinikchef. Den anden klinikchef fungerer indtil videre fortsat som ledende overlæge i Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling i Aalborg og i Kirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Nordjylland.
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. maj 2021. Stillingen forhandles i henhold til gældende aftale/overenskomst. Ansøgningsfristen udløber den søndag den 28. februar.
1. samtalerunde finder sted den 5. marts og evt. 2. samtalerunde afholdes den 12. marts.
Aalborg Universitetshospital – patientens hospital med mennesket i centrumSom Region Nordjyllands største hospital har Aalborg Universitetshospital en central rolle i det samarbejdende nordjyske sundhedsvæsen. Vi leverer høj faglig kvalitet, og vores patienter er da også blandt de mest tilfredse i landet. Vores værdier er indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme. Værdierne gælder i mødet med patienten og de pårørende. Og de gælder i mødet med kolleger og samarbejdspartnere. Gennem kommunikation og koordinering skaber vi sammenhæng for hver enkelt patient.
Du kan orientere dig mere bredt i nedenstående links:
Læs mere om Handleplan 2020-2024 Aalborg UniversitetshospitalLæs mere om Aalborg Universitetshospital Om Region NordjyllandRegion Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på
www.rn.dk.
Søg job