Vil du være vores nye sygeplejerskekollega på retspsykiatrisk intensivafsnit s9? -Så vil vi gerne invitere til et informationsmøde, hvor du kan møde to af afsnittets ansatte, som vil fortælle om os og vores arbejde. Du vil være velkommen tirsdag d. 12. januar 2021 kl. 13.30-14.30 Har vi vakt din interesse, søger vi pr. 1. februar 2021 eller efter aftale, 1 sygeplejerske til en 37 timers stilling, i skiftende vagter. Du har mulighed for at lave aftale om at arbejde hver 2. weekend i 8 timers vagter eller hver 3. weekend i 12 timers vagter. Målgruppe Afsnit S9:Målgruppen for Retspsykiatrien er psykiatriske patienter med dom til psykiatrisk behandling, dom til anbringelse, samt patienter der indlægges til mentalobservation – enten med kendelse om mentalundersøgelse under indlæggelse eller som varetægtssurrogatplacerede. Afsnittet modtager patienter fra hele regionen og har følgende hovedopgaver:
- Pleje og behandling af retspsykiatriske patienter, der vurderes at have behov for indlæggelse
- Mentalobservationer under indlæggelse
Pleje og behandling af varetægtsfængslede i surrogat
I afsnittet fokuseres på udviklingen af den psykiatriske sygepleje, og der arbejdes målrettet med dokumentation af sygeplejen. Vi prioriterer høj faglig udvikling i et etableret og innovativt læringsmiljø bl.a. med daglig fagligt forum og muligheder for efteruddannelse, f.eks. retspsykiatrisk efteruddannelse (Diplom udd), Psykofarmakologi (Diplom udd.) samt kursusforløb i Dobbeltdiagnose, Konflikthåndtering og Kognitiv Behandling. Derudover arbejdes der bl.a. med Safeward, Sikker Psykiatri, GEB mm. Vores behandling er baseret på miljøterapeutiske, kognitive og psykodynamiske principper, hvor kontaktpersonrelationen er en vigtig del af behandlingen. Vi har et stort fokus på aktiviteter sammen med patienterne såsom ADL og motion.
Personalegruppen er bredt sammensat og tæller foruden sygeplejersker også social- og sundhedsassistenter, pædagoger, og ergoterapeuter.
Har du som sygeplejerske interesse i:
- Retspsykiatri
- At få viden om, eller opdatere din viden, inden for den psykiatriske sygepleje og det retspsykiatriske speciale
- Sammen med kolleger at løse komplekse sygeplejeopgaver med høj faglighed, god planlægning og situationsfornemmelse.
- At være med til at udvikle sygeplejen i afsnittet.
- Mangeartede muligheder for at udvikle dig som sygeplejerske.
- At arbejde i et tæt samarbejde med afsnittes faste stab af spec.læger, der endvidere er engageret i personalets udvikling indenfor specielt psykopatologi og psykofarmakologi.
Vi kan tilbyde:
- Introduktion og oplæring i retspsykiatri
- En høj faglig kvalitet i pleje og behandling
- Planlagt kontinuerlig supervision
- Et godt og positivt arbejdsmiljø med afsæt i psykiatriens værdigrundlag
- Gode engagerede kollegaer, der brænder for den psykiatriske sygepleje og det retspsykiatriske subspeciale
- Faglig udvikling indenfor specialet
- Konflikthåndteringskursus samt vedligeholdelsesdage
Undervisning og kurser – med udgangspunkt i dine forudsætninger og afsnittets behov
Dette siger kollegaerne om at være ansat i afsnit s9:
”Jeg blev mødt af en engageret, seriøs og imødekommende personalegruppe, da jeg startede på S9 i maj. Jeg står på nuværende tidspunkt med et godt førstehåndsindtryk og føler mig klædt på til at varetage den psykiatriske sygepleje til de indlagte patienter efter et yderst fyldestgørende introprogram. ” Maja, 3xU
”
Hverdagen på S9 er præget af et stort tværfagligt samarbejde, hvor der er stor tillid til hinandens kompetencer. Der er et unikt socialt sammenhold, med plads til alles forskelligheder og tilliden til hinanden vægter højt i personalegruppen. Det er en arbejdsplads men mulighed for personlig udvikling og hvor man aldrig bliver færdig med at lære nyt. ” Helle, spl.
”Efter 18 år på afdelingen synes jeg forsat det er et spændende fag og en afdeling med et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer. Der er god diversitet i alder og køn hvilket giver en god dynamik mellem erfaring og nye input. ” Per, SOSU.
Praktiske oplysninger:
- Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 27. januar
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og en omfattende ambulant funktion. Områderne Akut Psykiatri, Mani og Depression, Angst og Personlighedspsykiatri, Børne- og ungdomspsykiatri samt Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Psykosesygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Ø.
Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Ved ansættelser i Klinik Psykiatri Syd indhentes der straffeattester på alle nyansatte medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår
efter gældende overenskomst.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsledende sygeplejerske Susanne Karina Klit på tlf.nr 97643420
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden
www.psykiatri.rn.dk. Vi håber stillingen har vakt din interesse og ser frem til at modtage din ansøgning. Om Region NordjyllandRegion Nordjylland leverer velfærd til 580.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på
www.rn.dk.
Søg job